Vitten spillemænd

Om Vittenspillemændene.

Vittenspillemændene har til huse i Vitten Forsamlingshus hver tirsdag aften. Der har vi været  i over 30 år.

Vi er p.t. 19 spillemænd heraf 3 damer. Alle spiller som amatør med mange års erfaring og et vældigt godt sammenspil og harmoni. Orkesteret består af Harmonikaer – trompet – sav – violin – klaver – vaskebræt -  basguitar og trommer. Repoutoariet spænder over alt fra gamle som nye folkekære melodier,  viser, wienermusik, swing, folkedansemusik, norsk svensk folkemusik, dansemusik, swing m.m. Vi har sågar selvkomponeret musik fra vores egne spillemænd. Her kan nævnes Chr. Ulrichsen og Frede Jensen.  En gang imellem spiller vi også ude til arrangementer m.m.  

Vittenspillemændene blev stiftet i 1976 af Kristian Ulrichsen, Alex Nielsen og Niels Jørgen Kjørkebye. Hurtigt efter kom Hugo Bjergfeldt (som har været formand i mange år).

Først i 80’erne var Vittenspillemændene et helt lille orkester bestående af 7 harmonikaer, sav, trompet, klarinet og trommer. Medlemmerne var Alex Nielsen, Niels Jørgen Kjørkeby, Kiristian Ulrichsen, Frede K. Jensen, Preben Sørensen, Orla Mortensen, Johannes Klitte og John Nielsen. Alle spiller stadig ved Vittenspillemændene p.t.

Sammenholdet er unik, og hver tirsdag møder så at sige alle op i Vitten Forsamlingshus til en hyggelig spilleaften med kaffe, kage, vittigheder og frem for alt et godt sammenspil.

Hen ad vejen har Vittenspillemændene været i medierne. Dette gælder både aviser, radio og fjernsyn. Her henvises til ovenstående link live musik og billeder.